Love Aarhus

Denne sommer kommer den desværre ikke stå på så meget ferie for mig.
Og slet ikke på de vilde udflugter.
Den vilde plan lyder på tre dage i Krammerhuset (Dittes kolonihave) og tre dage på Samsø med Rasmus og nogle venner.

Men i denne blog vil jeg vise jer, hvorfor det er okay at holde min ferie i smukke Aarhus.

 Altanen er jo også lidt eksotisk og hyggelig.
Og urterne skal jo passes.

Botanisk have giver da mangfoldige muligheder for aktiviteter i solen og smukke gåture. Og hvis man savner det eksotiske, skal man bare gå op i de små haver, der er lavet for hver enkel verdensdel. Desværre er væksthuset lukket frem til næste sommer.                       

Det er mange mange år siden, jeg har været i den gamle by. Måske jeg skulle et smut derned til sommer.

Den lille dejlige kanin kan ikke være alene hjemme ret længe ad gangen. Så hun skal passes. Men hun har en lille transportkasse, så hun kan komme lidt med rundt i Aarhus. 

Med alle sine bakker og skovområder, er det fantastisk at cykle i aftensolen. Jeg føler mig altid som Lucky Luke, når jeg rider mod solnedgangen på min hjernehest.

Endnu et billede fra min aftencykeltur. Det fantastiske ved at bo i nordvest er, at når det er ved at blive mørkt nede i byen, kan man cykle op ad bakken og opleve, at det er helt lyst. Dette billede er nemlig taget 15 min. efter billedet ovenfor.

Én ting jeg helt sikkert skal til sommer er at se My Rainbow Panorama fra den rigtige side. Men det bliver ikke før, jeg har fået lavet det rigtige kamera, så jeg kan få nogle fede billeder derfra. Alle de her billeder er taget med min gamle mobil, så I må tilgive mig den lidt ringe kvalitet.

Mit yndlingssted i hele Aarhus er havnen. Sol op- og nedgangene er helt klart smukkest der. Og de store skibe, kraner og maskiner er imponerende.

Vi ses i det Aarhusianske sommerlandskab

- Trine

Kokkerier

I går aftes kom den store dag, hvor jeg skulle afprøve min creme brulée-brænder til andet end at tænde op i vandpiben. Min veninde Kroateren kom forbi, og så skulle vi lave den lækre dessert.

Opskriften fandt jeg på www.arla.dk og byttede så andelen af Arla sødmælk ud med Cocio-kakao for at give desserten et lille frækt twist. Desserten kom i ovnen (i over dobbelt så lang tid, som der stod i opskriften) og kom herefter på køl et par timer. Og så...

Ja så var de parate til at blive flamberede. Så på med et jævnt lag sukker (der godt kunne ha været lidt tykkere, I admit!). Og så! Pfffttttt, gang i chef's torch og flambere flambere.

Og så var der serveret!

Mens alt det her skete, gik det op for mig, at jeg jo kun havde brugt æggeblommerne, så jeg havde derfor fire stk. æggehvider. Og som altid, er det kun fantasien der sætter grænser i mit køkken. Så de blev pisket med noget sukker, instant kaffe, kakao og valnødder og så en tur i ovnen ved svag varme. Og bum, så var der de lækreste søde kyssekager.

Når jeg er kommet mig over min mavepine, så vil jeg begynde at overveje, hvilke desserter jeg vil kaste mig over næste gang. Jeg går og drømmer om en passionsfrugt mousse. Det er bare verdens lækreste dessert!

Jeg vil hermed opfordre jer allesammen til at kaste jer ud de mere komplicerede desserter. Det er bare SÅ godt for sjælen :-)

Kærlige hilsner fra Trine

Min ven Simon

I weekenden skal jeg for første gang se min vens gravsted.
Han druknede for øjnene af mig, og han døde.
I stedet for at fryse, prøvede jeg at redde ham, og da jeg indså, at det ikke var muligt, løb jeg efter hjælp. Eller måske nærmere betegnet, min krop løb efter hjælp.

I morgen er det præcis 7 år siden han døde, og jeg har ikke grædt en tåre over ham i cirka 3-4 år og inden det var det kun i den ekstremt hårde tid efter ulykken og begravelsen. Ellers har jeg været ret afklaret med det, der skete. Men nu sidder jeg med tårer i øjnene og tænker på alt det, jeg fik fra ham. Og det fantastiske væsen, der forlod os for syv år siden. Jeg har altid tænkt, at han måske var en engel. Så derfor er jeg også sikker på, at hans ånd stråler ned over os og er med til at gøre verden til et bedre sted.

Men jeg vil dele et digt, som min veninde Lea har skrevet, og som passer så godt på mit og manges savn af ham.

Jeg savner dit smil
din latter, din øjne.
Den måde du så på mig,
men mest af alt savner jeg dig.

Jeg tænker tilbage
til den tid vi havde sammen.
Vi var begge glade, du og jeg,
men mest af alt tænker jeg på dig

Jeg græder en tåre
over triste stunder.
Over den dag du forlod mig,
men mest af alt græder jeg over dig.

Til minde om Simon <3