torsdag den 26. maj 2011

Forårsfornemmelser



Så har sneen trukket sig tilbage, og under den titter det smukke grønne græs og planterne frem:


Jeg er langsomt ved at vågne op fra mit vinterhig og begynder at se mig om i Århus for at finde ud af, hvad man kan foretage sig i det dejlige vejr.

Påsken gik i min venindes kolonihave Krammerhuset. Der skulle indrettes, plantes, luges og hygges. Jeg opdagede hvorfor havearbejde er så godt for sjælen. Da jeg var i færd med at klippe alle de visne grene af planterne, kunne jeg se de nye på vej op med masser skud. Og et par uger senere kunne jeg så se dem springe ud. Det er godt for sindet at opleve sådan noget.

Jeg har haft masser muligheder for at komme rundt på de århusianske caféer. Brunch på Smagløs, kaffe på Stardust pladecafé og til sidst en dejlig gåtur i Botanisk Have.

Inspireret af kolonihaven, har jeg fået plantet lidt af hvert på min altan og fået sat nogle fine ting derud. En buddhafigur (også godt for sjælen) og nogle store sten jeg har haft siden jeg var barn. Den ene er vist en rosenkvarts.

Egentligt vil jeg ikke skrive så meget mere i dag, men jeg vil dele et par billeder med jer, som viser min rejse fra efterår til forår:

Amerikansk Fodbold i London i efteråret

Pakkeæsel! På vej til juleaften hos svigerfaderen i Myrup

Udsigten fra stuen i Myrup
Billedet der lignede papirsklip


Botanisk have på en sommerlig eftermiddag i maj

Idyl i Botanisk Have

Vi ses under solen :-)

Kærlig hilsen Trine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar