torsdag den 23. december 2010

Julen står for døren

En ting jeg elsker rigtig meget er julen.
Det er som om jeg blomstrer lidt op hvert år til jul.
Helt fra starten af november går jeg og tænker på, om det mon bliver en hvid jul det år.
Og det må man jo sige, at vi har været beriget med i år.
Bare det er til at komme rundt.

Julen i år skal holdes hos svigerfamilien i en lille landsby tæt på Næstved.
Så det bliver ren idyl og hygge hele julen igennem.
Mine forældre ligger på en strand i Thailand, så dem ser vi ikke meget til denne jul. Gaverne er dog udvekslet over en god gang julemad.

Jeg kan godt afsløre, at jeg er én af de grådige, der har stemt på så meget mad som mulig juleaften. Hjemme hos os fik vi altid and, flæskesteg, frikadeller og medister. For mor stod jo i køkkenet og lavede mad til julefrokosten lille juleaften, og så kunne det jo ligeså godt få en snigpræmiere på den store aften. Så jeg er godt forvænt.

Jeg har smidt et billede ind fra juletræet fra vores sidste landsbyjul forrige år.


Rigtig god jul til jer allesammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar