Tribute to the sun!

Kære alle,

i dette indlæg, vil jeg hylde den smukke sol, som vi fra nu af kommer til at se mindre og mindre af de i næste mange måneder. Selv om solen kommer til at hvile i flere timer, så bliver solop- og nedgangene kun endnu smukkere om vinteren. Så det er med at pakke jer ind i noget dejligt varmt tøj, så I kan komme på jagt efter solen.

God jagt!

********************************************************************************

Én af de fede ting ved at bo i 8210 er, at det at når man kommer op ad bakken kan man nyde mange smukke solnedgange, fordi det er det sidste sted i byen, hvor solen giver sin afskedshilsen og gemmer sig væk for natten.

Jeg elsker jo havnen i Aarhus - den er fantastik om 

morgenen i solopgang og hen på aftenen i tusmørket med månen, der titter frem.

There Is a House in New Orleans,

                                            They Call the Rising Sun.
                                            And It's Been the Ruin of Many a Poor Boy,

                                            And God I Know I'm One!

                                               - The Animals

                                   

Nightswimming deserves a quiet night
The photograph on the dashboard, taken years ago,
Turned around backwards so the windshield shows
Every streetlight reveals the picture in reverse
Still, it's so much clearer
I forgot my shirt at the water's edge
The moon is low tonight

/REM -RIP/

En lille sang, som får mig til at tænke på, 

hvordan det ville være at svømme i det ensomme rolige vand

 - selv om det er højlys dag.

Når nu min verden bliver kold og forladt
Finder jeg trøst i min kæreste skat
Klipper motiver med drømme og saks
Papir siluetter af den fineste slags

Sunrise 
Sunrise 
Looks like morning in your eyes 
But the clock's held 9:15 for hours

- Norah Jones

Og selv midt på dagen, er solen fantastisk smuk, hvis man fanger den fra den rigtige vinkel. Dejligt livsbekræftende :-)

Tak for du ville kigge forbi.


Kærlig solskins-hilsner fra Trine

Love Aarhus

Denne sommer kommer den desværre ikke stå på så meget ferie for mig.
Og slet ikke på de vilde udflugter.
Den vilde plan lyder på tre dage i Krammerhuset (Dittes kolonihave) og tre dage på Samsø med Rasmus og nogle venner.

Men i denne blog vil jeg vise jer, hvorfor det er okay at holde min ferie i smukke Aarhus.

 Altanen er jo også lidt eksotisk og hyggelig.
Og urterne skal jo passes.

Botanisk have giver da mangfoldige muligheder for aktiviteter i solen og smukke gåture. Og hvis man savner det eksotiske, skal man bare gå op i de små haver, der er lavet for hver enkel verdensdel. Desværre er væksthuset lukket frem til næste sommer.                       

Det er mange mange år siden, jeg har været i den gamle by. Måske jeg skulle et smut derned til sommer.

Den lille dejlige kanin kan ikke være alene hjemme ret længe ad gangen. Så hun skal passes. Men hun har en lille transportkasse, så hun kan komme lidt med rundt i Aarhus. 

Med alle sine bakker og skovområder, er det fantastisk at cykle i aftensolen. Jeg føler mig altid som Lucky Luke, når jeg rider mod solnedgangen på min hjernehest.

Endnu et billede fra min aftencykeltur. Det fantastiske ved at bo i nordvest er, at når det er ved at blive mørkt nede i byen, kan man cykle op ad bakken og opleve, at det er helt lyst. Dette billede er nemlig taget 15 min. efter billedet ovenfor.

Én ting jeg helt sikkert skal til sommer er at se My Rainbow Panorama fra den rigtige side. Men det bliver ikke før, jeg har fået lavet det rigtige kamera, så jeg kan få nogle fede billeder derfra. Alle de her billeder er taget med min gamle mobil, så I må tilgive mig den lidt ringe kvalitet.

Mit yndlingssted i hele Aarhus er havnen. Sol op- og nedgangene er helt klart smukkest der. Og de store skibe, kraner og maskiner er imponerende.

Vi ses i det Aarhusianske sommerlandskab

- Trine

Kokkerier

I går aftes kom den store dag, hvor jeg skulle afprøve min creme brulée-brænder til andet end at tænde op i vandpiben. Min veninde Kroateren kom forbi, og så skulle vi lave den lækre dessert.

Opskriften fandt jeg på www.arla.dk og byttede så andelen af Arla sødmælk ud med Cocio-kakao for at give desserten et lille frækt twist. Desserten kom i ovnen (i over dobbelt så lang tid, som der stod i opskriften) og kom herefter på køl et par timer. Og så...

Ja så var de parate til at blive flamberede. Så på med et jævnt lag sukker (der godt kunne ha været lidt tykkere, I admit!). Og så! Pfffttttt, gang i chef's torch og flambere flambere.

Og så var der serveret!

Mens alt det her skete, gik det op for mig, at jeg jo kun havde brugt æggeblommerne, så jeg havde derfor fire stk. æggehvider. Og som altid, er det kun fantasien der sætter grænser i mit køkken. Så de blev pisket med noget sukker, instant kaffe, kakao og valnødder og så en tur i ovnen ved svag varme. Og bum, så var der de lækreste søde kyssekager.

Når jeg er kommet mig over min mavepine, så vil jeg begynde at overveje, hvilke desserter jeg vil kaste mig over næste gang. Jeg går og drømmer om en passionsfrugt mousse. Det er bare verdens lækreste dessert!

Jeg vil hermed opfordre jer allesammen til at kaste jer ud de mere komplicerede desserter. Det er bare SÅ godt for sjælen :-)

Kærlige hilsner fra Trine

Min ven Simon

I weekenden skal jeg for første gang se min vens gravsted.
Han druknede for øjnene af mig, og han døde.
I stedet for at fryse, prøvede jeg at redde ham, og da jeg indså, at det ikke var muligt, løb jeg efter hjælp. Eller måske nærmere betegnet, min krop løb efter hjælp.

I morgen er det præcis 7 år siden han døde, og jeg har ikke grædt en tåre over ham i cirka 3-4 år og inden det var det kun i den ekstremt hårde tid efter ulykken og begravelsen. Ellers har jeg været ret afklaret med det, der skete. Men nu sidder jeg med tårer i øjnene og tænker på alt det, jeg fik fra ham. Og det fantastiske væsen, der forlod os for syv år siden. Jeg har altid tænkt, at han måske var en engel. Så derfor er jeg også sikker på, at hans ånd stråler ned over os og er med til at gøre verden til et bedre sted.

Men jeg vil dele et digt, som min veninde Lea har skrevet, og som passer så godt på mit og manges savn af ham.

Jeg savner dit smil
din latter, din øjne.
Den måde du så på mig,
men mest af alt savner jeg dig.

Jeg tænker tilbage
til den tid vi havde sammen.
Vi var begge glade, du og jeg,
men mest af alt tænker jeg på dig

Jeg græder en tåre
over triste stunder.
Over den dag du forlod mig,
men mest af alt græder jeg over dig.

Til minde om Simon <3

Forårsfornemmelser

Så har sneen trukket sig tilbage, og under den titter det smukke grønne græs og planterne frem:


Jeg er langsomt ved at vågne op fra mit vinterhig og begynder at se mig om i Århus for at finde ud af, hvad man kan foretage sig i det dejlige vejr.

Påsken gik i min venindes kolonihave Krammerhuset. Der skulle indrettes, plantes, luges og hygges. Jeg opdagede hvorfor havearbejde er så godt for sjælen. Da jeg var i færd med at klippe alle de visne grene af planterne, kunne jeg se de nye på vej op med masser skud. Og et par uger senere kunne jeg så se dem springe ud. Det er godt for sindet at opleve sådan noget.

Jeg har haft masser muligheder for at komme rundt på de århusianske caféer. Brunch på Smagløs, kaffe på Stardust pladecafé og til sidst en dejlig gåtur i Botanisk Have.

Inspireret af kolonihaven, har jeg fået plantet lidt af hvert på min altan og fået sat nogle fine ting derud. En buddhafigur (også godt for sjælen) og nogle store sten jeg har haft siden jeg var barn. Den ene er vist en rosenkvarts.

Egentligt vil jeg ikke skrive så meget mere i dag, men jeg vil dele et par billeder med jer, som viser min rejse fra efterår til forår:

Amerikansk Fodbold i London i efteråret

Pakkeæsel! På vej til juleaften hos svigerfaderen i Myrup

Udsigten fra stuen i Myrup

Billedet der lignede papirsklip

Botanisk have på en sommerlig eftermiddag i maj

Idyl i Botanisk Have

Vi ses under solen :-)

Kærlig hilsen Trine

Kaffepunch med lækker hasselnøddesmag

Nu er der endeligt kommet en drik med snaps, som selv damerne kan være med på.
Egentligt kalder jeg den Nutella-kaffepunch, men jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er et godt billede på, hvor lækker denne drik er. Men måske er det meget præcist beskrevet.

Men here goes:
Hvid Brøndum snaps (har næsten ingen smag)
Kaffe
Cirka 1/4 Cocio (gerne opvarmet)
Hasselnøddesirup (kan købes på Baresso)
Kaffefløde eller evt. flødeskum på toppen.

Og mums, så er der verdens lækreste kafepunch at varme sig på.

Enjoy!

Mit elskede Bolivia

Her kommer et af helt sikkert flere indlæg om mit Afrika (læs Bolivia).

Mit Bolivia tæller følgende Bolivianske byer: La Paz (ses på billedet i en udsigt fra El Alto, som ligger i bjergene over verdens højeste hovedstad), El Alto, Copacabana, Isla del Sol, Cochabamba, Santa Cruz, Sucre, Potosí, Yuni, Rurrenabaque (i regnskoven) og sidst men ikke mindst Salar de Yuni (saltørkenen).

Man kan opdele Bolivia efter oplevelser og mine søde bolivianske venner og familie. I La Paz bor Natalia og Tania, som har gået på Andebølle Ungdomshøjskole. Tania gik der med mig som elev, mens jeg mødte Natalia til en fest nogle år senere og straks tog hende til mig :-). I Cochabamba boede min ven Marcos, som kørte os rundt i sin brune bobbel og tog os med op til verdens højeste Jesus stattue midt i påsken, så vi oplevede den med alle de "andre" pilgrimsvandrere. Turen til Cochabamba (som ses på billedet nedenfor) er nok den mest veludnyttede mellemlanding, jeg nogensinde har haft. Og jeg er taknemmelig for, at Marcos var med på spontaniteten, da min veninde og jeg ringede til ham fra lufthavnen og fortalte, at vi havde 10 timer i hans by, som skulle kvæles.

I Santa Cruz havde vi (min veninde Signe og jeg) fået en kontakt gennem Andebølle Ungdomshøjskoles Bolivia hold, som vi mødte på vores tur, så vi mødtes med en fyr ved navn Beto og hans kammerat, som viste os rundt i verdens partyby #1, hvor discotekerne har kø til indgang kl. 11 om formiddagen på en hverdag, hvor de har folk, der går på vejen og sælger øl, og ingen brokker sig, når man standser hele trafikken for at forsyne sig. Og sidst men ikke mindst, er det byen, der har drive-in-barer. Dejlig by :-)

Og til sidst verdens dejligste by Sucre, hvor jeg boede i mere end fire måneder hos dejlige Martha og hendes datter Maria del Carmen (Carmencita). Og hvor vi arbejdede på et børnehjem med frivillige fra hele verden og en masse fantastiske børn fra 0-7 år.

Alle de andre fantastiske steder skriver jeg om en anden dag. For de kræver en længere forklaring og mange flere billeder. Det sidste billeder her er taget fra Isla del Sol, og  midten kan man se den første lama (alpaca, vacuña eller hvad det nu var for én af dem)! jeg så på min rejse.

Jeg sidder her i julesneen og drømmer mig ned til Sucres smukke hvidkalkede bygninger, dejlige mennesker og dejlige varme, de har lige nu. Og jeg tænker på, hvordan det var at holde jul dernede med et fyrtræ med en hæklet lama på toppen som stjerne og optog med kvarterets beboer og deres Jesus dukker. Anderledes men fantastisk på sin helt egen måde.

Og tanker om det bolivianske varmer så dejligt og bringer lys over tilværelsen. Tænk, at jeg har været så heldig at være dernede to gange på under fem år.

Nostalgiske tanker fra Trine