Her kommer et af helt sikkert flere indlæg om mit Afrika (læs Bolivia).
Mit Bolivia tæller følgende Bolivianske byer: La Paz (ses på billedet i en udsigt fra El Alto, som ligger i bjergene over verdens højeste hovedstad), El Alto, Copacabana, Isla del Sol, Cochabamba, Santa Cruz, Sucre, Potosí, Yuni, Rurrenabaque (i regnskoven) og sidst men ikke mindst Salar de Yuni (saltørkenen).
Man kan opdele Bolivia efter oplevelser og mine søde bolivianske venner og familie. I La Paz bor Natalia og Tania, som har gået på Andebølle Ungdomshøjskole. Tania gik der med mig som elev, mens jeg mødte Natalia til en fest nogle år senere og straks tog hende til mig :-). I Cochabamba boede min ven Marcos, som kørte os rundt i sin brune bobbel og tog os med op til verdens højeste Jesus stattue midt i påsken, så vi oplevede den med alle de "andre" pilgrimsvandrere. Turen til Cochabamba (som ses på billedet nedenfor) er nok den mest veludnyttede mellemlanding, jeg nogensinde har haft. Og jeg er taknemmelig for, at Marcos var med på spontaniteten, da min veninde og jeg ringede til ham fra lufthavnen og fortalte, at vi havde 10 timer i hans by, som skulle kvæles.
I Santa Cruz havde vi (min veninde Signe og jeg) fået en kontakt gennem Andebølle Ungdomshøjskoles Bolivia hold, som vi mødte på vores tur, så vi mødtes med en fyr ved navn Beto og hans kammerat, som viste os rundt i verdens partyby #1, hvor discotekerne har kø til indgang kl. 11 om formiddagen på en hverdag, hvor de har folk, der går på vejen og sælger øl, og ingen brokker sig, når man standser hele trafikken for at forsyne sig. Og sidst men ikke mindst, er det byen, der har drive-in-barer. Dejlig by :-)
Og til sidst verdens dejligste by Sucre, hvor jeg boede i mere end fire måneder hos dejlige Martha og hendes datter Maria del Carmen (Carmencita). Og hvor vi arbejdede på et børnehjem med frivillige fra hele verden og en masse fantastiske børn fra 0-7 år.
Alle de andre fantastiske steder skriver jeg om en anden dag. For de kræver en længere forklaring og mange flere billeder. Det sidste billeder her er taget fra Isla del Sol, og midten kan man se den første lama (alpaca, vacuña eller hvad det nu var for én af dem)! jeg så på min rejse.
Jeg sidder her i julesneen og drømmer mig ned til Sucres smukke hvidkalkede bygninger, dejlige mennesker og dejlige varme, de har lige nu. Og jeg tænker på, hvordan det var at holde jul dernede med et fyrtræ med en hæklet lama på toppen som stjerne og optog med kvarterets beboer og deres Jesus dukker. Anderledes men fantastisk på sin helt egen måde.
Og tanker om det bolivianske varmer så dejligt og bringer lys over tilværelsen. Tænk, at jeg har været så heldig at være dernede to gange på under fem år.
Nostalgiske tanker fra Trine
